Anvend data

Alle kan anvende data fra Open Data DKs dataportal.

Har du spørgsmål til et specifikt datasæt, kan du kontakte datasættets dataejer angivet i højre side af datasættet.

Hvem kan bruge data?

Alle kan anvende data fra opendata.dk. Det er gratis og kræver ingen registrering.

Du må dog meget gerne dele, hvad du bruger data til. Kontakt os på info@opendata.dk – Use-cases er med til at holde os kørende.

Hvad kan jeg bruge data til?

Nærmest alt. I nogle tilfælde stiller datasættets licens nogle betingelser eller begrænsninger for brug, fx krav om kreditering. Under hvert datasæt kan du se hvilken licens data er udgivet under.

Mangler du inspiration til, hvad du kan anvende data til, kan du her se nogle eksempler på åbne datas værdi eller use-cases.

Hvordan får jeg fat i data?

Ved at klikke ind på et datasæt kan du vælge hvilket format, du gerne vil tilgå data i.

Nogle datasæt kan downloades som CSV-fil og åbnes i Excel. Andre kræver specielle programmer eller kendskab til at arbejde med API’er eller andre webservices.

Visualiseringen af data under hvert enkelt datasæt (“Preview”) er eksempelvisninger. Nogle data er desuden i et format, der ikke kan vises i Preview. For at være sikker på at tilgå den korrekte data, bør du derfor hente dataene.

Hvor tit bliver data opdateret?

På Open Data DK ligger der både realtidsdata/ofte opdateret data, statiske datasæt som sjældent ændres og historiske datasæt. Opdateringsfrekvensen er angivet under datasættets metadata.

De data, jeg søger, er der ikke

Hvis du oplever problemer med et datasæt eller er interesseret i en nyere udgave eller et andet format, kan du prøve at kontakte datasættets dataejer. Du finder dataejer i højre side af datasættet.

Hvis data ikke er på opendata.dk, kan du prøve at bruge datavejviser.dk.

Hvis de data du søger, ikke er udstillet som åbne data, kan du bruge vores efterspørg data-knap. Så undersøger vi, om det er muligt at fritstille dem. Husk, at der kun er data fra offentlige myndigheder på opendata.dk.


Videoguide til anvendelse af åbne data (længde: 5 minutter)

Find også videoen her: https://media.videotool.dk/?vn=467_2024022213154929611027871158