Aarhus Data Drinks Exclusive
- Events
2. juni 2015.
Fem prominente personer, fem skarpe tematikker. Scenen er sat for et brag af et arrangement, når Aarhus Data Drinks slår dørene op for Aarhus Data Drinks ExclusiveKom til Aarhus Data Drinks’ eksklusive arrangement i Ridehuset tirsdag d. 2/6 kl. 19.00. Det vil være et Data Drinks-arrangement, som det aldrig før er set, når fem prominente personer indtager scenen til en paneldiskussion omkring forskellige tematikker inden for Open Data. Undervejs vil det være muligt for publikum at stille spørgsmål til debattørerne. Arrangementet er en del af Internet Week Denmarks første to dage, som står i Smart Citys tegn.
Debattørerne:
Christian Villum, OKFN DK
Simon Bentholm, KL7
Bo Fristed, IT-chef i Aarhus Kommune
Anne Nygaard, viceborgmester i Aarhus
Martin Brynskov, Lektor ved Aarhus Universitet
Aarhus Data Drinks er et fællesskab centreret omkring Open Data. Vi er en samling af vidt forskellige personer med en fælles interesse: Vi vil gerne have, at alle byens aktører skal indse potentialet i Open Data. Vi mødes cirka hver anden måned til en øl og en dialog, men d. 2/6 optimerer vi vores normale lokale til Ridehuset, vores foredrag til en debat og øllen til en drink.Program19.00 Lancering af stort nationalt samarbejde centreret omkring Open Data
19.15 Fem debattører diskuterer fem udvalgte tematikker inden for Open Data
20.00 Dialog og debat for gæster og debattører i reserveret del af baren
Hvis du har en interesse for Open Data eller blot er interesseret i at høre mere så kom til arrangementet. Det er ganske gratis – og vi giver en drink. EU-projektet OrganiCity er medarrangører af eventen.
——————- ——————- ——————- ——————- ——————- ——————- ——————-
Aarhus Data Drinks: Vi mødes og drikker en øl – for vi tror på, at vi ved at mødes kan forbinde og udforske mulighederne sammen inden for Open Data. Vi vil gøre mere data tilgængelig og skabe eksempler, der vil få flere til at indse potentialet i åben offentlig data.
Information om eventen
Dato: 02/06/2015 – 19:00
Arrangør: Aarhus Data Drinks
Kontaktperson: Michelle B. Mikkelsen
Pris: Gratis
Adresse: Ridehuset, Vester Allé 1, 8000 Aarhus