Temamøde om Open Data i Nordjylland

Temamøde om Open Data i Nordjylland

  • Events

20. marts 2017.

Det offentlige producerer hvert år enorme mængder data, lige fra trafiktællinger til informationer om cykelruter. Flere analyser viser, at mange af disse data kan anvendes til at udvikle ny viden og nye løsninger til gavn for lokal vækst og jobskabelse.

Derfor har de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland via Business Region North Denmark besluttet at igangsætte den fælles nordjyske satsning ”Open Data Nordjylland”.

For at få den fælles satsning godt i gang, har vi brug for din viden og dine idéer. Derfor inviteres du til møde om Open Data Nordjylland Mandag d. 20. marts kl 10-12 i Hjørring Kommune.

Program

  • Introduktion til Open Data – hvad er det og hvad er potentialet?
  • Introduktion til Open Data DK – hvorfor giver det mening med et national samarbejde?
  • Introduktion til Open Data Nordjylland – hvorfor giver det mening med en nordjysk satsning?
  • Turisme som case – hvorfor er det et godt sted at starte?
  • Den videre proces – hvem bidrager med hvad og hvordan?
  • Workshop – hvor kan vi skabe noget sammen?

Baggrund

Ved at stille offentlige data til rådighed for udviklere, iværksættere, virksomheder, forskere og borgere skabes grundlaget for udvikling af nye applikationer, tjenester og services og afsæt for analyser, tendensvurderinger og forskning.

Gennem Open Data Nordjylland ønsker 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland at skabe en platform, hvor anvendelsesmulighederne for offentlige data udforskes og udnyttes.

Det første skridt er konkret, at alle kommunerne i Business Region North Denmark meldes ind i det nationale Open Data samarbejde Open Data DK.

Turisme er indledningsvist udvalgt som tema for arbejdet i Open Data Nordjylland. Det vurderes, at der er et stort potentiale i at anvende offentlige data til at udvikle og styrke det nordjyske turismeerhverv. Med et stærkt tværgående samarbejde mellem kommunerne og Region Nordjylland, og med erhvervet som partner, kan vi sikre at dette potentiale realiseres.

Tilmelding og spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til projektleder Stine Sørensen tlf.: 3199 0202. mail: ss@aalborg. Tilmelding senest d. 16. marts til Stine Sørensen.

Med venlig hilsen

Business Region North Denmark og Open Data DK

Information om eventen

Dato: 20/03/2017 – 10:00 til 12:00

Arrangør: Open Data DK

Kontaktperson: Stine Sørensen

Pris: 0

Adresse: Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring