Ekstraordinær generalforsamling
- Events
Der afholdes ekstraordinær generalforsamling i Open Data DK onsdag den 8. december kl. 10.00-11.15. Tilmeld dig her.
På den ekstraordinære generalforsamling vil bestyrelsen foreslå valg af Lasse Ziska fra Syddjurs Kommune som nyt medlem af bestyrelsen. Lasse Ziska er programleder for Smart Syddjurs og har igennem en årrække arbejdet med både smart city og open data dagsordenen. Lasse er desuden med i Det nordiske smart city netværk, som er et samarbejde mellem 20 byer i de fem nordiske lande.
Derudover vil vi benytte lejligheden til at fortælle om det fællesoffentlige forprojekt om åbne offentlige data, som Open Data DK er projektleder for i 2021. Forprojektet har til formål at afprøve, hvordan man i den offentlige sektor kan arbejde med en efterspørgselsdrevet tilgang til åbne offentlige data. Dette er blevet afprøvet ved gennemførelse af fokuserede innovationsforløb om åbne offentlige data, ny teknologi og grøn omstilling, og med deltagelse af både offentlige og private aktører. Derudover har projektet også fokus hvordan man kan styrke et offentligt-privat samarbejde, samt et fællesoffentligt samarbejde omkring åbne offentlige data og innovation.
Dagsorden
09.50 Tjek-in tidspunkt
10.00 Velkomst v. formand Bo Fristed
10.10 Ekstraordinær generalforsamling
- Valg af bestyrelsesmedlem
- Eventuelt
10.25 Status på det fællesoffentlige forprojekt
11.05 Afrunding v. Bo Fristed
11.15 Tak for i dag
Tilmelding
Tilmelding skal ske senest mandag den 6. december 2021 kl. 16.00 via dette link.
Alle, der tilmelder sig generalforsamlingen, vil den 7. december få tilsendt et mødelink.
I tilfælde af spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på info@opendata.dk