I det fællesoffentlige projekt om åbne offentlige data til grøn omstilling er der gennemført tre innovationsforløb med det formål at afprøve metoder og tilgange til at afdække potentialet i data, der ikke er åbne endnu. Der er med de tre innovationsforløb skabt en række proces- og metodeerfaringer i forhold til at identificere data med værdipotentiale.

Erfaringerne fra de tre innovationsforløb viser, at der ikke findes en ”one size fits all” proces. Det metodiske udgangspunkt for alle tre forløb var innovationsmodellen Double Diamond fra Design Council, men der var tidligt behov for justeringer, hvilket resulterede i tre forskellige forløb. Stadig centreret om samme tema, men med forskellige nedslag i processen.

Opbygning af en innovationsproces afhænger blandt andet af datas modenhed, hvilke deltagere der er med, problemstillingens kompleksitet samt afsat tid og ressourcer.

Et overordnet og fælles formål

Alle tre innovationsforløb tog udgangspunkt i den grønne omstilling, og det viste sig at være et godt ophæng for både de offentlige og de private aktører. Det er et formål, som både offentlige og private aktører har en interesse i at bidrage ind i – det er noget, vi er enige om, at vi skal finde løsninger på i fællesskab. Både private og offentlige aktører kan bedre prioritere deres deltagelse i noget med et formål, der er knyttet til en større samfundsmæssig dagsorden.

Rollefordeling og forventningsafstemning

I hvert af de tre forløb blev der taget udgangspunkt i fire roller; dataejer, problemejer, udvikler og sektorekspert. De fire roller behøver ikke at blive udfyldt af fire forskellige organisationer. En organisation kan have flere roller, måske både dataejer og problemejer.

Det er vigtigt i starten af hvert forløb at få tydeliggjort, hvad der forventes af alle deltagerne/rollerne. Hvornår i løbet af processen har de en opgave? Hvad skal de bidrage med til møderne? Hvad kan de hver især forvente at stå med som resultat?

Alle tre forløb blev grundet samfundsrestriktioner og generel forsigtighed relateret til covid-19, gennemført online. Det ville have været hensigtsmæssigt at starte hvert forløb op med et fysisk møde med alle deltagerne med fokus på blandt andet rollefordeling og forventningsafstemning.

Vekselvirkning mellem udbud og efterspørgsel

Det handler i innovationsforløb som disse ikke om at vælge enten en efterspørgsels- eller udbudsdrevet tilgang, men om at finde en god og produktiv balance mellem spørgsmål, der centrerer sig om både udbuddet og om efterspørgslen.

Efterspørgslen er driver, men udbuddet bør også være i fokus, da udbuddet af offentlige data uundgåeligt afgrænses af faktorer som for eksempel datamodenhed, offentligt ejerskab i forhold til at udstille data og ressourcer til udstilling. Det giver et begrænset spillerum til at udforske efterspørgslen og man kan derfor sigte efter at efterspørgselsafstemme udbuddet.

Tilrettelæggelse af en innovationsproces

Som nævnt er der ikke en ”one size fits all” model for innovationsforløb mellem offentlige og private aktører. Opbygningen skal tilpasses data, deltagere osv.

Men der er nogle faste greb, elementer og principper, som er vigtige at have med. Det gælder blandt andet følgende:  

• Mål og succeskriterier: Det er vigtigt at skabe et klart og fælles billede af, hvad målet med forløbet er. Er det vigtigste innovationshøjden? eller realiseringspotentiale? Eller at arbejde hen imod en løsning med et samfundsmæssigt potentiale?
• Procesgreb, der skaber innovation og samarbejde: Rum til både divergente og konvergente dialoger sikrer fremdrift og modning af idéer, men processen skal styres af en facilitator, der sikrer, at deltagerne kommer igennem de forskellige dele.

Du kan læse meget mere om procesgreb og andre erfaringer fra innovationsforløbene her.