Open Data DK årsmøde
- Events
25. juni 2019.
Kom til årsmøde og generalforsamling i Open Data DK tirsdag d. 25. juni 2019 kl 10:00-15:00 i Aarhus på Dokk1. Udover spændende oplæg og pitches om åbne datas værdiskabelse, vil årsmødet give mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til arbejdet med åbne data i Danmark.
Det foregår i CFIAs workshopzone, på niveau 2.2. I finder det ved at tage en af glaselevatorerne op til niveau 2.2 og gå til højre.
Program
09.30-10.00: Ankomst
10.00-10.10: Velkomst v. formand Bo Fristed, Aarhus Kommune
10.10-11.00: Ordinær generalforsamling
- Valg af dirigent og referent
- Bestyrelsens beretning
- Beretning fra de forskellige teams
- Fremlæggelse og godkendelse af regnskab og budget
- Fastlæggelse af kontingent
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af revisor
- Indkomne forslag
- Eventuelt
11.00-11.30: Pitch session
Konkrete eksempler på brug af åbne kommunale data. Jonatan Yde, campuschef ved Ervhervsakademi Dania, præsenterer udviklingsprojektet “Open Data as Game Design Principle”. Daniel Juhl, medstifter af Kodyl ApS fortæller om åbne datas værdi på boligområdet for både virksomheder, borgere og kommunerne selv.
11.30-12.15: Frokost og networking
12.15-12.45: Hvordan data kan være med til at løse kommunale udfordringer v. projektleder Lise Søderberg
Den Regionale Datahub er et innovationsprojekt, hvor 20 kommuner samarbejder om at finde frem til, hvordan data kan bruges til at fremme intelligent byudvikling, øge borgernes livskvalitet og samtidig skabe grøn vækst. Lise Søderberg vil fortælle om de konkrete erfaringer fra projektet med brug af kommunernes og andet data til konkrete løsninger. Brugen af data kan hjælpe kommunerne til, sammen med markedet, at finde løsninger på deres udfordringer.
12.45-13.15: Når åbenhed betaler sig v. afdelingsleder Jesper Abildgaard Nielsen, Energinet
Energinet har siden 2017 udstillet energidata åbent og frit på deres åben data portal, Energi Data Service. Portalens åbne data gør det nemmere for udviklere at bruge energidata i tjenester, som kommer borger og virksomheder til gavn, og som de kan tjene penge på. Kom og hør afdelingsleder Jesper Abildgaard Nielsen fortælle om deres arbejde med udstilling af data og hvilke gevinster, der er kommet ud af det.
13.15-13.30: Pause
13.30-14-15: Keynote: Christian Villum, Director of Digital & Future Thinking, Danish Design Center
14.15-14.30: Afrunding v. Bo Fristed
Praktiske informationer
Årsmødet og generalforsamlingen er åbent for alle, men det er kun ordinære medlemmer (ikke basismedlemmer) af Open Data DK, der har stemmeret under generalforsamlingen.
Som medlem i Open Data DK kan man have forslag, der skal på dagsordenen ved generalforsamlingen. Forslag, der af et Open Data DK medlem eller bestyrelsen ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes pr. mail til Birgitte Kjærgaard (bikj@aarhus.dk) senest den 11. juni 2019 kl. 16.00. Indkomne forslag sendes til medlemmerne senest den 14. juni 2019.
Medlemmer i Open Data DK kan stille op til en bestyrelsespost ved officiel tilkendegivelse af kandidatur pr. mail til bikj@aarhus.dk senest 11. juni 2019 kl. 16.00.
Tilmelding
Tilmelding skal ske senest den 21. juni 2019 (til kl 16:00) via dette link.
Med venlig hilsen
Open Data DK bestyrelsen
Information om eventen
Dato: 25/06/2019 – 10:00 til 15:00
Arrangør: Open Data DK
Kontaktperson: Birgitte Kjærgaard
Pris: Gratis
Adresse: Dokk1
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C