Stor interesse fra kommunernes side

Stor interesse fra kommunernes side

  • Nyheder

Vi har holdt oplæg om Open Data DK samarbejdet for geodatafolk i en stor del af landets kommuner. 
Via de kommunale kortsamarbejder på Fyn, Region Sjælland og Region Hovedstaden, er vi nået ud til 67 kommuner, og interessen er STOR.
 
Kommunernes geodataafdelinger kan være en god vej for kommunens tilslutning til Open Data DK. Disse enheder er vandt til at arbejde med data, ser et potentiale i at få data koordineret og udstillet både internt i kommunen og eksternt. De fleste steder er geodata klar til udstilling. GeoFyn (geodata- og kortsarbejdet på Fyn) har sågar allerede deres egen løsning til håndtering og udstilling af geodata. Den er baseret på samme teknologi som Open Data DK, nemlig CKAN, hvorfor en udveksling af data mellem de to løsninger ville være lige for.
 
Vi tror, der venter en spændende og konstruktiv kobling af den udadrettede partnerskabssøgende og innovative smart city/smart vækst tilgang med den tekniske og systematiske tilgang geodataafdelingerne repræsentere i deres arbejder med indsamling, ajourføring og udstilling af data.
 
Vi går et spændende år i møde.